Spinning4Cancer og WORKSONLINE støtter Kræftens Bekæmpelse og knæk cancer 2015

WORKSONLINE støtter igen i år kampen mod Cancer i den landsdækkende Knæk Cancer kampagne i uge 43

Det hjælper ikke noget at kæmpe mod cancer i det skjulte. Kampen skal ud i offentligheden, og netop derfor støtter WORKSONLINE på tredie år op omkring eventet Spinning4Cancer i uge 43 hvor Kræftens Bekæmpelse har deres landsdækkende kampagne.

Cancer rammer hver 3. dansker og gør ligeledes alle andre til pårørende. Cancer går derfor hen og bliver en fælles sag, som kræver massiv opbakning og en fælles indsats. Med disse fakta i mente, og en mor der tabte kampen til Cancer, fik Kim Guhle idéen om Spinning4Cancer, som et bidrag i kampen mod den forfærdelige sygdom samtidig med, at man forener motion og indsamling i en fælles sag.

Kim Guhle kontaktede WORKSONLINE for 3 år siden og forespurgte om ikke vi ville bidrage med website, hosting mv., og svaret var naturligvis et klart JA! det vil vi hjertens gerne. Kampen mod cancer er en kamp vi SKAL vinde!,  men det kræver en fælles indsats.

FACTS OM SPINNING4CANCER
Spinning4Cancer arrangerer spinningevent i uge 43. Det er i samme uge, hvor TV2 og Kræftens Bekæmpelses landsdækkende indsamling går i luften over hele landet. Med Spinning4Cancer håber vi at kunne bidrage med et væsentligt beløb til Knæk Cancer. De sidste 2 år har Spinning4Cancer bidraget med over kr. 500.000,00 pr. år, og vi forventer at indsamle på den gode side af kr. 600.000,00 i år.

EVENT INFORMATION

Fredag d. 28. oktober kl. 22.00 starter 24 timers maraton spinning-event og det foregår hos Fitnessdk, Nygårdsvej 5, 2100 København Ø.

Spinningsalen hos Fitnessdk på Nygårdsvej bliver fyldt med helt nye spinningcykler.

Virksomheder såvel som private kan ”købe” en spinningcykel for 24 timer, og sammensætte et team, der skal holde pedalerne i gang i et helt døgn.

Hvert team bestemmer selv antallet af deltagere !

Hver cykel “sælges” for min. kr. 10.000,00 ex. moms, og hele beløbet går direkte til Knæk Cancer og Kræftens Bekæmpelse.

Du får dit navn eller firmanavn på skærmen under Knæk Cancer-Show på TV2 lørdag 29. oktober 2015.

Din støtte er fradragsberettiget.

Få mere information om Spinning4Cancer klik her!